Små som store børn elsker at tumle og bruge kroppen til at udforske og lære, og igennem barnets første leveår, skal barnets basale sanser udvikles i et rasende tempo. På holdet vil vi, gennem leg og øvelser, stimulere barnets sanser, motorik og jeres indbyrdes tilknytning. De fleste af øvelserne, vil I kunne tage med hjem og lege videre med.

Holdet er tilpasset babyer i alderen 2-5 måneder og undervisningen er tilrettelagt ud fra babyernes udviklingstrin. Holdet vil derfor være noget mere roligt sammenlignet med holdet for babyer på 5-10 måneder. Der er plads til maks. seks babyer pr. hold, da jeg vægter kvaliteten i øvelserne OG den tætte og nære relation mellem dig og dit barn højt. Der skal derfor være mulighed for hjælp eller korrektion mv., hvis du oplever, at du eller dit barn har behov.

Træningen foregår i Sorø Sundhedshus og er fordelt over seks gange af ca. en times varighed.