Behandling

Akupunktur

Akupunktur har længe været en hyppigt anvendt behandlingsform med kinesisk oprindelse. Behandlingsmetoden kan bruges til behandling af såvel akutte som kroniske sygdomstilstande samt til smertelindring og forebyggende behandling, og er af denne årsag, blevet et godt og nyttigt redskab og supplement i den fysioterapeutiske behandling.

Akupunktur er en behandlingsform, hvor små nåle sættes i musklernes triggerpunkter og reflekspunkter. Behandlingen har en markant smertestillende effekt, og som særdeles effektivt aktiverer og fremskynder kroppens egen helingsproces. Samtidig frigiver kroppen endorfiner under behandlingen, som er kroppens eget ”morfinlignende stof”, hvilket har en smertereducerende virkning.

Akupunktur kan eksempelvis anvendes ved følgende symptomer og lidelser:

  • Overbelastningsskader, f.eks. springerknæ, golf- og tennisalbue mv.
  • Muskelspændinger
  • Hovedpine
  • Nakke- og rygsmerter

Tapening

Tapening er et godt supplement til den almindelige, fysioterapeutiske behandling, og anvendes bl.a. som aflastning til akutte skader og hævelser, som et supplement til den forebyggende træning og til holdningskorrektion. Alt efter hvilken skade og hvilken funktion, tapen skal have, anvendes enten fast eller elastisk tape.

Fælles for den faste tape og kinesiotape er, at begge tapeformer kan understøtte en helingsproces og beskytte mod og forebygge yderligere traumer og uhensigtmæssige belastninger.

Tapening kan eksempelvis anvendes ved følgende symptomer og lidelser:

  • Overbelastningsskader, f.eks. skinnebens- og achillesenebetændelse
  • Vridtraumer
  • Instabilitet i et led, f.eks. skulderen
  • Hævelser efter traume eller operation