Mit navn er Gitte Skjærbæk. Jeg er uddannet, autoriseret fysioterapeut fra UCSJ, Roskilde, i 2014 og er stifter af din-fys.nu.

Jeg har en mangeårig baggrund som håndboldspiller og -træner, og har gennem sporten stiftet bekendtskab med fysioterapi i forbindelse med både egne skader, genoptræning og skadesforebyggende træning. Jeg ser træning og øvelser som en vigtig del af fysioterapien, men min tilgang til faget er, at manuel behandling også bør og skal være en del af et behandlingsforløb på klinikken.

Jeg har tidligere arbejdet som fitnessinstruktør med både generel og mere diagnosespecifik træning, ligesom at jeg har arbejdet på ortopædkirurgisk afdeling med speciale inden for hofte- og skulderkirurgi.

Der ud over har jeg erfaring fra arbejdet i klinik, hvor der, ved siden af tilbuddet om almindelig og vederlagsfri fysioterapi, også var tilbud om kommunal genoptræning efter hospitalsindlæggelser mv. Jeg har derfor erfaring med såvel behandling og genoptræning efter smerter og gener i både ryg, nakke og ekstremiteter, både hos børn og voksne.

Ud over min grunduddannelse som fysioterapeut, har jeg gennemført flere kurser for at dygtiggøre mig inden for faget og for at kunne tilbyde så optimal træning og behandling, som muligt. Jeg har således efteruddannelse indenfor:

  • Undersøgelse og behandling af børn
    • DNS pædiatri 1
    • Movement ABC 2
    • Mobilisering af hvirvelsøjlen hos spædbørn
    • Kursus i konkrete fysioterapitiltag til børn med asymmetri fra spædbarn til skolebarn
    • Sanseintegrationsbehandling til børn i alderen 1-10 år
  • Kurser i McKenzie metoden (MDT)
    • Undersøgelse og behandling af lændeproblematikker
    • Undersøgelse og behandling af nakkeproblematikker
  • Mulligan Concept
    • Introduktion, Upper Quadrant og Lower Quadrant
    • Undersøgelse og mobiliserende behandling af smerter i bevægeapparatet, dvs. ryg og nakke, skulder/albue/hånd og hofte/knæ/ankel/fod.
  • Sports Medicine Acupuncture
  • Osteopati- back to basic. Grundlæggende, men ikke udtømmende, kursus i behandlingsteknikker inden for osteopatien
  • Den elastiske bækkenbund
  • DNS in gynecological and obstetrics disorders
  • Øvelser til før- og efterfødselsforløb